Er der på forhånd lavet en slut dato for vores eksistens?

Er der mon det? Er der mon er slut dato allerede på vores jord? Eller er corona virussen en besked om at slow down og finde ind til kernen af os selv. Det er jeg helt overbevidst om, som jeg skrev i mit indlæg: Moder jords power.

Jeg havde i dag er meget spændende snak med min datter i forhold til spørgsmålet om vi har en på forhånd aftalt slut dato på vores eksistens.

Jeg sagde til hende at jeg er af den klare overbevisning at det er det, og at de valg og veje vi går ændre ikke på noget i forhold til. Altså hvis det er slut er det slut uanset hvad vi gør for at forhindre det.

Nu har jeg jo en datter der er meget reflekterende og klog, så hun var skeptisk overfor det. Som hun sagde hvad med dem der har været ude for en ulykke, teknisk er døde, kommer tilbage til livet og fortæller at de fik valget om at blive eller komme tilbage til livet, det stemmer jo ikke overens med at vi har en fastsat slutdato.

Vores snak gik videre og hun sagde hvad hvis vi alle har forskellige slutdatoer, som er betinget af hvilke veje vi går i livet, og måske kan vi ved at vælge en vej frem for en anden ændre vores slutdato.

Ja jeg må sige at det giver stof til eftertanke for det giver god mening. Min datter har selv haft en oplevelse for 6 -7 år siden,hvor vi ordnede hendes hår på badeværelset og hun besvimede. Mens hun ganske kort var besvimet oplevede hun et lyst rum, hvor 2 personer spurgte om hun var klar til at komme med dem…………. Hvad hvis hun havde sagt ja hvad var der så sket? Det finder vi heldigvis ikke ud af.

Vi har også sammen haft en oplevelse på motorvejen, hvor vi kørte og der kom en anden bil i høj fart fra en afkørsel og en tredie bil kørte i overhalingsbanen, så vi havde rent faktisk ingen mulighed for at være der uden at køre galt. Men der skete ingenting, men det var fysisk umuligt at være der for os. Der er jeg fuldstændig overbevist om at en engel holdt hånden over os, og at det ikke var vores slut dag der, heldigvis.

En sidste oplevelse som viser at vi ubevidst ved når det er ved at være slut. Min far havde jeg ikke set i ret lang tid, han ringede en mandag og spurgte om jeg ville komme og handle for ham. Det ville jeg selvfølig gerne, da jeg gik derfra om Mandagen aftalte vi at jeg skulle komme torsdag morgen, gå med ham til lægen og på apoteket. Tirsdag havde han fortalt Andres min halvbror, hvor meget han elskede mig og hvor glad han var for at se mig igår, en ting der er meget atypisk ham. Torsdag morgen ringer jeg til ham, ingen svarer med det samme mærker jeg klart, at der er noget galt. Jeg ringer til Anders og beder ham mødes med mig deroppe, på vejen i bilen græder jeg vildt for jeg ved bare noget er galt. Da vi kommer ind i lejeligheden ligger han i sin seng sovet stille ind, jeg er helt overbevidst om at han vidste det var slut og han havde brug for at få sagt de ting og at jeg kom og fandt ham, det var en meget overvældende oplevelse.

Ca 2 mdr senere var jeg til klarsynsaften med Sebbastian Lorantius på vejen var jeg ikke i tvivl om at min far sad ved siden af mig, den første der kommer igennem var min far, med nogle tydelige svar og beskeder til mig. Det var også ret vildt:-)

Så om vi har en fastsat slut dato det er jeg faktisk blevet lidt i tvivl om, for jeg syntes min datters reflektion giver rigtig god mening, tror det lige kræver lidt ekstra reflektion.