Når identiteten forsvinder og når den kommer tilbage igen.

Nedenstående er en beskrivelse af hvordan jeg havde det sidste år og flere år tilbage, men især sidste år var utrolig hårdt på alle parametere. Det øverste er en beskrivelse af hvordan tingene ser ud nu og nederste del er en beskrivelse af tidligere.

MEN nu ser verden anderledes ud:

• Jeg har arbejdet rigtig meget med mig selv, været inde og tage fat i og deale med de meget tunge ting i livet.
• Jeg har sluppet relationer som åd mig op som ikke var gode for mig på nogen måder.
• Arbejdet med at finde mit værd.
• Fundet ud af hvilken vej der er den HELT rigtigte for mit firma.
• Er ved at finde frem til balancen i livet.
• Er blevet bevidst om at JEG også gælder og sætte mig selv frem, gøre ting som er gode for mig.
• Jeg har arbejdet målrettet med at skabe ro og frihed i forhold til og omkring min økonomi.

Så den læring har jeg fået gennem en meget svær tid i vores liv, ser jeg netop som en læring. For jeg ser det som min mission at skabe nye muligheder for familier, som sidder i situationer der virker helt uoverskuelige på den ene eller anden måde, for jeg ved at der er muligheder men det kan være ueneligt svært selv at få øje på dem. Jeg ved også at den læring jeg har fået på godt og ondt med en datter ramt af massive udfordringer (angst og ocd), vil jeg kunne gøre en forskel for familier i lign situationer, for når man står der midt i det hele kan det livet føles som at stå i kviksand, hvor du bliver trukket nedad indtil, du får en gren (livslinje) der kan hjælpe dig op af kviksandet og den livslinje kan være en som mig, der har stået i lign situation og kan hjælpe med at navigere i den meget svære livssituation familien står i. I den livsproces jeg har været igennem de seneste 6 år har bekræftet for mig, at den spirituelle verden er meget betydningsfuld for mig og derfor er jeg så taknemmelig for at jeg er velsignet med også at kunne arbejde med den del af livet. Med den indgangsvinkel guide og hjælpe personer udfra de muligheder og potentialer de har samt de forhindringer de har for at komme derhen, det er en utrolig stor gave at kunne det. Derfor er jeg så taknemmelig for at mine forløbs resultater med mine klienter taler der tydelig sprog. Der sker de vildeste transformeringer under og efter forløbene er igang og lige nu er der ventetid til at opstarte i forløb. Fordi det VIRKER og et sindsygt powerfyldt.

Så wauw det er magisk hvad der kan ske i ens liv, når man møder de rette mennesker og den rette livsejledning kommer på banen:-)

Når man føler at ens identitet langsomt forsvinder. (2019)

De livs omstændigheder jeg er i og har været længe nu, har gjort at jeg har skubbet mig selv helt ud på side linjen og med tiden, er det der er mig og min identitet formindsket og formindsket. Og hvordan kan man forvente at andre kan se en når man ikke kan se sig selv? Respektere en når følelsen er at det gør jeg ikke selv. Jeg kan jo ikke regne med at folk gør andet end, at opfange det jeg sender ud og det er er: Jeg er ikke værdifuld, jeg ser og respektere ikke mig selv.

Jeg fik et billede af at se mig selv oppe fra og se at lagene af løget (mig) blev løsnet et for et, indtil som nu at jeg står helt inde i kernen uden nogen beskyttende lag omkring mig (giver det mening?) Fuldstædig blottet,nøgen og utrolig sårbar.

Processen hertil har været ganske forfærdelig for at føle at jeg har mistet min identitet, er jo at miste sig selv og det jeg er vant til og tryg ved. Derudover er selve grunden til at jeg står her idag så hjerteskærende og svær at forstå, at det ikke gør situationen nemmere og processen bedre. Lige nu sidder jeg med en følelse af at vejen til at finde mig selv, er fuldstændig umulig og meget langstrakt, tror det er godt at jeg har en tid hos min psykiater imorgen for føler godt nok at min depression er steget voldsomt i grader, det gør mig ekstra ked af det og bekymret og så stiger min stress, så det er et hjul der ligesom kører i ring.

Når jeg taler om at have mistet min identitet er det er proces der har været igang gennem længere tid, da der skete noget i vores familie (min datter blev syg) for 5,5 år siden. I forbindelse med det har jeg måtte tilsidesætte mig selv i en stor grad og set i bakspejlet har jeg gjort det i en al for stor grad, derfor er vejen tilbage så utrolig svær nu fordi jeg ikke har været i stand til at passe på mig selv og sætte grænser op for mig selv.

Når man igennem en længere tid har måtte sætte sig selv så meget til side og nærmest ændre mig selv fordi vores livs situation har været som den er, så skabes der nogle uhensigtsmæssige blokeringer og indebrændte frustrationer, som virkelig er vildt opslidende og ødelæggende for hele ens liv, livsglæde og bare glæden i ens liv. Jeg har altid været rigtig god til at se glæden i livet, det er godt nok svært ligenu. Men prøver at glæde mig over de småting der er i livet nu at glædes over.

Der er jo en masse ting der definere ens identitet: Jeg har i mange år arbejdet som pædagog for udsatte familier, et job jeg elsker og er god til:-). Jeg er temmelig sorgløs og impulsiv. Jeg er social og glædes over venner og familie samvær. Jeg er i værksætter og har startet mit eget firma, hvor jeg gør brug af mine erfaringer som pædagog og mine erfaringer gennem de seneste 5 år. Jeg er aflastnings mor for en skøn pige. Jeg har rimelig styr på tingene også økonomisk.

Men når tingene ændres fuldstændigt så falder meget af ens identitet til jorden: Jeg har de seneste 5 år været på tabt arbejdsfortjeneste med min datter pga sygdom og er selv sygemeldt nu med svær belastnings grad og depression. Jeg er slet ikke impulsiv mere, for det er ikke muligt i vores live situation. Jeg er blevet minimal social, både pga vores livs situation og fordi jeg slet ikke kan rumme det lige nu. Jeg har måtte lukke mit firme ned. Jeg stopper som aflastnings mor 1.11, men vores relation til Thereza stopper selvfølig aldrig for hun er vores familie. Jeg har slet ikke styr på tingene og slet ikke økonomisk.

Hvad er der så tilbage: Det der er tilbage er min evne til at handle og se frem ad og min vilje til at ville det anderledes.

Al det her vil være medskabende til en form for identitet, et nyt liv og en anden livsanskuelse. Jeg er jo af den overbevisning at alt sker af en grund, men når man står i stormes øje som nu så kan det være svært at se hvad grunden er. Men når jeg slipper frygten og tør se ud, så skabes nye veje og muligheder, nogen gange er de veje bare virkelige svære at se. For mig handler det også om at turde se på mig selv forholde mig til det og handle på det, det er en del af læringen for mig, samt at sætte grænser for mig selv og værdsætte mig selv.

Se det her som en unik mulighed for at skabe det liv jeg gerne vil, for når man starter op helt nede fra bunden så er det nemmere at dreje ind af de veje der føles rigtige og derved skabe et liv som man måske aldrig havde forestillet sig.

Tak fordi du læste med.